Grand Prix rules 2009

Løbsdistance og regler

Vi spiller 3-omgangs-løb og Masters rules.

Pointssystem for 2010:

1.-plads giver 10 points
2.-plads giver 8 points
3.-plads giver 7 points
4.-plads giver 6 points
5.-plads giver 5 points
6.-plads giver 4 points
7.-plads giver 3 points
8.-plads giver 2 points

9,-plads giver 1 points

10-plads biver 1 points

Pole giver 1 points


Man skal gennemføre et løb for at få points.
Ved pointlighed i den samlede stilling, sorteres der efter flest 1.-pladser, derefter flest 2.-pladser osv.

10 af de 12 løb i sæsonen tæller.

Baneskift
Reglen om, at man kun må skifte bane 2 gange på samme terningekast, og ikke må skifte tilbage i en bane, man kom fra, gælder overalt. Dog tilbyder slipstreaming gratis baneskift, og at dreje ind eller ud af pit-lane tæller ikke som baneskift.

Motorskade
Når man ruller 20 i 5. gear eller 30 i 6. gear, er der risiko for motorskade for samtlige kørere som står i 5. eller 6. gear.
Man ruller for motorskade efter at bilen er flyttet. Dvs. at det er det felt, som man står på når man lander, som skal markeres som et farligt felt, hvis der indtræffer motorskade.

Vejr-skift
Muligheden for vejrskift opstår når man slår maks. i 5. eller 6. gear. Med Damage-terningen rulles for vejr.

Startgrid

Vi kører kval efter Masters regler.

Dåligste i kvalen vælger pit først.


Pitstop
Hurtigt pitstop - her kan man få friske dæk på. Og ved udgang fra pit slåes med Damage-terning for et hurtigt eller langsomt pit. Er terningslaget imellem 1 og 10 halveres slaget og der rykkes efter det (vi oprunder). Hvis man får hurtigt stop, må man slå med 5 gear. Langsomt stop i 4 gear.


Langt pitstop - her kan man få friske dæk + man kan få ny motor eller lignende. Man starter i 4. gear når man skal ud af pitten.

Blokeret i pit(lane)
Er feltet, som man skal flytte ud på efter et pitstop, blokeret af en anden bil, mister man sin tur. Man skal altså slet ikke rulle terningen og skal fortsætte i samme gear næste gang. Det samme sker, hvis der er blokeret så man ikke kan rykke et felt, og man selv er på et felt i pit lane. Er man selv i et felt på banen, og er feltet til indkørslen til pitlane optaget, kan man ikke stoppe bilen ude på banen, men skal flytte bilen alle felter.

Overshooting
Når man overshooter ud af et sving, må man ikke skifte bane. Man skal fortsætte i den samme bane, som det sidste felt i svinget, som man stod på, tilhører. Man kan altså ikke skifte bane, idet man forlader svinget, når man overshooter.
Crasher bilen som følge af overshooting, sker det på det felt, man ikke kan holde til at stå på. Man flytter altså ikke bilen længere, selv om den burde ifølge terningen. Det er så dette felt, som skal markeres som farligt.

Slipstreaming
Når man flytter de tre felter ved slipstreaming, er der "gratis" baneskift. Man behøver ikke, at tage de ekstra 3 felter hvis man lander bag en anden bil.


Overhalet med en omgang
Skulle det (næsten) umulige ske, at en bil bliver overhalet med en omgang (se evt. dette løb), skal bilen stadig gennemføre alle tre omgange. Ræset stopper altså ikke for bilen, når den krydser stregen efter vinderen, hvilket jo ellers er tilfældet i virkelighedens F1-løb.

Lad bilen blive stående
Når man har placeret sin bil og givet turen videre (og lad være med at tage for lang tid om det), og når den næste spiller har rullet en terning, kan man ikke senere korrigere sit banevalg og vælge et alternativt felt til sin bil.

Lav din egen hjemmeside med mono.net